Blæseorkestret Søndermarken

Hans Ingemann Pedersen, dirigent og stifter af Blæseorkestret Søndermarken

Jeg blev født og voksede op i Hadsund, der dengang havde ca. 3.500 indbyggere og 2 ungdomsorkestre, nemlig et FDF-orkester og et skole-orkester. Det var faktisk meget for lille en by. På det tidspunkt, hvor jeg som 12-13 årig kom med i FDF-orkestret, var de 2 orkestre pga. dårlig økonomi i skole-orkestret slået midlertidig sammen.

Efter soldatertiden i 1966, blev jeg ansat på Søndermarkskolen i Randers. Med megen musik gennem årene er det ikke mærkeligt, at jeg var interesseret i evt. at starte et skoleorkester (blæseorkester) eftersom der ikke eksisterede noget sådant i forvejen i Randers og omegn.

Jeg spurgte den daværende skoleinspektør, om han ville undersøge muligheden for, i den daværende Haslund-Ølst kommune, som Søndermarkskolen dengang tilhørte, at få økonomisk støtte til at starte for, men han kom tilbage med besked om, at jeg jo bare kunne starte op, og hvis det så gik godt, kunne jeg jo prøve at søge igen.

Jeg fandt ud af at der havde eksisteret et FDF-orkester i Vorup engang, og at de gamle instrumenter lå rundt omkring på lofterne hos forhenværende FDF-orkester medlemmer. Jeg fik ”gravet” 10 instrumenter frem, og lavede den aftale med FDF, at jeg lejede disse 10 instrumenter for 5 kr. pr. måned pr. instrument. De var ikke alle sammen lige gode, f.eks. havde althornet 7 huller, som luften ”fes” ud af, men tape kan jo løse mange problemer. En elev havde en lille spejder tromme og en anden lånte en trompet, som faderen alligevel aldrig spillede på. Så med disse 12 instrumenter startede orkestret d. 01.11.67 med at få udleveret noder og så gå i gang med at lære at spille på instrumenterne.

Eftersom et blæseorkester var noget ganske ukendt på denne egn, var interessen blandt de startende elever heller ikke for stor i begyndelsen, men til skolens forårskoncert i 1968 fik vi lov til, at være med, med de 2 numre jeg fik lov at dirigere ved forårskoncerten i 2002.

Når man tænker på, at eleverne kun havde haft tiden fra november 1967 til april 1968 til overhovedet at få lyd ud af hornene, og samtidig skulle lære noderne, kan man sige sig selv, hvordan det lød. Men alene det, at de kom til at spille for PUBLIKUM var en gulerod, der bare sagde spar 2. Den daværende cheftandlæge på skolens tandklinik, Ahlmann-Hansen, sagde efter ”koncerten”. ”Hvilken pragtfuld oplevelse. Jeg har aldrig hørt noget så falsk, men at se den livsglæde og koncentration de viste var bare herligt.”

Der gik ikke så lang tid, før vi gennem kontingentet fik råd til, at begynde på en udskiftning af instrumenterne til nye. Det første horn var althornet. Uniformerne startede vi på, vistnok i 1970, idet jeg havde hørt, at Hadsund Skole-orkester skulle til at have nye jakker, hvorfor jeg henvendte mig til dem, og spurgte om de ville sælge de bedste af deres de gamle. Det ville de gerne, og det var faktisk nogle pæne jakker vi fik. Prisen husker jeg ikke men de kan vel findes i de gamle regnskaber.

Første gang vi spillede udenfor skolen i de nye jakker, hvortil der var syet nye lyseblå bukser til drengene og plisserede nederdele til pigerne, var i Cleo´s kaffehus på Djursland, idet den daværende formand (vistnok), Karl Viggo Pultz, der efterhånden fik 4 børn med i orkestret (hvoraf en er endt med en konservatorieuddannelse), i sine unge dage havde sejlet med Cleo´s mand Gorm, og derfor kendte Cleo og Gorm godt. Og så gik det ellers slag i slag med nye tiltag hele tiden i de 10 år jeg var dirigent, nemlig til 1977.